AKI hvem er vi?

 

AKI er en paraplyforening for de lokale aktiviteter, der findes i det tidligere Aulby skoledistrikt.

Vores mål er at bringe lokalsamfundet tættere sammen og gøre det til et aktivt lokalområde med mange muligheder. Men husk - kun sammen skaber vi det levende lokalsamfund.

 

AKI er medlem af DGI.

 

Deltager du i aktiviteterne og betaler kontingent er du automatisk medlem af foreningen.

Vil du være støttemedlem så indbetal på kontonr.:

9050 457-16-44172
- angiv, navn,  adresse, tlf.nr. og fødselsår på din indbetaling.

 

Voksne: 50 kr.

Børn under 14 år: 25 kr.

§ 1

Foreningens navn er Aulby Kultur- og Idrætsforening og med hjemsted i Middelfart Kommune.

Foreningen er åben for alle kulturelle og idrætslige aktiviteter, der kan samles medlemmer til.

 

§ 2

Stk. 1

Foreningens formål er at sikre medlemmerne mulighed for deltagelse i kultur- og især idrætsaktiviteter. Endvidere er det foreningens formål at engagere flest muligt og dermed udbrede interessen for at deltage i lokalområdets aktiviteter.

 

Stk. 2

Foreningen er medlem af i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger  (D.G.I.)

 

§ 3

Som medlem optages enhver, som vil være med til at arbejde for foreningen formål:

Som aktiv optages enhver, der vil deltage i en eller flere af foreningens aktiviteter.

Som støttemedlemmer optages enhver, som ønsker at bakke op om foreningen uden at deltage jævnligt i dens aktiviteter.

Medlemskontingent er gratis for enhver, som vil påtage sig frivilligt leder-, instruktør- og udvalgsarbejde i foreningen. Foreningen betaler medlemskontingent for ledere, instruktører og udvalgsarbejdere.

 

§ 4

Indmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen og træder i kraft, når kontingentet et betalt. Udmeldelse kan foregå skriftligt til bestyrelsen med mindst en måneds varsel til 31.12. (kontingent jf. § 8).

Medlemskontingent opkræves en gang årligt, og gælder fra 1/1 - 31/12.

Aktivitetskontingentopkrævning sker, når man tilmelder sig aktiviteter.

Lever et medlem ikke op til foreningens vedtægter f.eks. ved at handle mod disse, ved at bringe foreningen i miskredit eller ved gentagen kontingentrestance, kan bestyrelsen beslutte at ekskludere medlemmet med mindst en måneds varsel. Et medlem kan få sin eksklusion behandlet på førstkomne generalforsamling.

 

§ 5

Foreningen ledes af en hovedbestyrelse på 5 personer, som vælges på den årlige generalforsamling for foreningens medlemmer.

Faste aktivitetsudvalg kan vælge at have egen økonomi, eller kan efter bestyrelsens godkendelse have fælles økonomi med AKI´s hovedkasse. Alle aktiviteter og under foreninger betaler et bidrag til AKI´s fællesadministration.

Alle faste aktivitetsudvalg har ret til at deltage med mindst en repræsentant i hovedbestyrelsens møder, dog uden stemmeret.

Alle aktivitetsudvalg skal afholde mindst et årligt medlemsmøde for sine aktivitetsmedlemmer.

 

§ 6

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar eller marts måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være skriftlige og være hos formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden til generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:

1.      Valg af dirigent og stemmetællere

2.      Bestyrelsens årsberetning til godkendelse

3.      Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

4.      Kommende års planer og budget til orientering

5.      Forslag

6.      Valg af

- 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år og 3 i ulige år (for 2 år)

- valg af 2 suppleanter (for 1 år)

7.      Valg af 2 revisorer (for 1 år)

8.      Valg af 1 revisorsuppleant (for 1 år)

9.      Eventuelt

 

For afstemningen og valg gælder:

Stemmeberettiget er alle medlemmer, valgbar til bestyrelsen er alle, som er over 16 år.

Alle fremmødte medlemmer kan stemme med 1 stemme hver.

Alle afstemninger foregår ved håndsoprækning, med mindre en af de fremmødte medlemmer ønsker skriftlig afstemning.

Almindeligt flertal afgør afstemningen. Ved stemmelighed ved personvalg, trækkes der lod.

Ved personvalg må man stemme på lige så mange navne, som det antal, der skal vælges.

Genvalg kan finde sted.

 

§ 7

Senest 3 uger efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand, sekretær  og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og arbejdsfordeling.

Foreningen tegnes af formand + kasserer.

Bestyrelsen fører  protokol over beslutninger ifm. foreningens fællesmøder og bestyrelsens møder.

Bestyrelsen kan nedsætte og ophæve udvalg samt overdrage enkeltmedlemmer særlige opgaver og kompetencer.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning i bestyrelsen skal sagen behandles igen.

 

§ 8

Generalforsamlingen fastsætter medlemskontingent.

Bestyrelsen fastsætter kontingenter for de enkelte aktiviteter.

Foreningens regnskab følger kalenderåret.

Til investeringer og økonomiske aftaler, som overstiger foreningens likviditet kræves behandling og godkendelse af en generalforsamling.

Foreningen hæfter kun med foreningens formue for sine forpligtelser.

Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomiske forpligtelser overfor foreningen udover at betale kontingent.

Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

 

§ 9

Ændring af vedtægterne eller ophævelse af foreningen kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for ændring eller ophævelse.

Opnås dette flertal ikke, kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling tidligst 3 uger efter med mindst 14 dages varsel.

Genfremstillede forslag behøver her kun almindeligt flertal for at blive vedtaget.

 

§ 10

I tilfælde af foreningens ophævelse tilfalder eventuelle aktiver lokalområdets øvrige foreninger efter beslutning af den generalforsamlingen, der træffer beslutning om ophævelse.

 

Vedtaget på ordinær generalforsamling den: 25. februar 2017

AKIs bestyrelse 2017/2018

Valgt på generalforsamling 25. februar 2017 og konstitueret på bestyrelsesmøde 6. marts 2017:

Formand Mette Løkke Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 5189 7574  
Næstformand Marc Melgaard Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 4089 9969 (Web/Facebook)
Bestyrelsesmedlem Regitze Tilma Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 5194 5773  
Bestyrelsesmedlem Vikki Lidegaard Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 2883 2877 (DGI kontakt)
Bestyrelsesmedlem Pernille Hartmann Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 2790 0619   
Kasserer / Suppleant Else Hartmann Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 3025 0602  
Suppleant Bo Hansen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. M 5180 3940  

 

 Følg os på Facebook gruppen "Røjlehalvøen": https://www.facebook.com/groups/rojlehalvoen